Helt fra starten
Ved genforeningen i 1920 var der lidt over tyve frivillige brandværn i Sønderjylland. I løbet af de næste ti år fordobledes antallet. Så der i 1930 var næsten 50 værn - (i 1985 var der 71 værn). Et af disse værn er Kliplev frivillige Brandværn.
"Tirsdag, den 15. februar 1927 var der indbudt til forsamling i Fru Sørensens kro i Kliplev for at søge oprettet et frivilligt brandværn i Kliplev. Snedker Vilhelm Petersen åbnede forsamlingen" osv., - sådan startede værnets protokol. Der var mødt 20 interesserede og der valgtes en bestyrelse, der senere, på en generalforsamling, 12. oktober 1927, blev genvalgt, og her blev Vilhelm Petersen valgt til værnets kaptajn.
I mellemtiden havde værnet sin første alamering, - 12. juli - da nedbrændte Løwensteins værksted. Sådan gik det ofte. De første mange år måtte værnet nøjes med at beskytte naboejendommene eller stuehuset. Udrustningen var meget sparsom og primitiv. 16. november 1927 fik værnet overdraget kommunesprøjten, og man lavede en aftale med H. Dencker jr. om kørsel af sprøjten til brandstedet.
I sommeren 1929 havde værnet fået en ny sprøjte - Gingesprøjten. Dette var en stor forbedring. Efter indsatsen ved branden i Kliplev Mølle, betalte forsikringsselskabet 100 kr. til værnet for dets gode indsats. Det var et stort beløb. Værnets årsregnskab i 1930 balancerede med 800 kr., og da man anskaffede uniformer i 1931, måtte hver mand betale 5 kr., som dog ville blive tilbagebetalt, når værnet fik råd til det.
Den første motorsprøjte
Den øvrige udrustning bestod af horn, reb og økse. I 1937 får man et håndslukningsapparat til brandvagterne. Brandvagter ved teater og maskebal var blevet en af værnets opgaver efter henstilling fra politikontoret i 1934. - Den første røgmaske anskaffes i 1939, og en mand sendes på kursus i Aabenraa. 1941 inkøbes en 9 meter høj mekanisk forskydelig stige for 293 kr., og samme år fik man den første motorsprøjte. Man ville have bygget motor på den gamle sprøjte - men sognerådet hjalp med en bevilling, så det blev til en ny. Begivenheden blev fejret med taler af sognerådsformanden Johannes Nielsen og politifuldmægtig Moltke ved sprøjthuset. Så marcherede man til Mølleåen og afprøvede sprøjten, og derefter til hotellet (Forsamlingsgården), hvor værnet var vært ved en kop kaffe. Om aftenen var der gåsespil og bal.
Uddannelse anno 1928
Uddannelsen i 1928 bestod i øvelser hver 14. dag fra april til august, samt to marchture. Udeblivelse betaltes med 50 øre (passiv medlemskontingent var ligeledes 50 øre årligt).
Sønderjyllands frivillige Brandværnsforbund var blevet stiftet i 1922, og de holdt af og til "blind alarm". Ved en sådan alarm til Gejlå i 1933, lød alarmen 19.45, og man var fremme 20.05. I 1935 var der f.eks. en alarm til Sdr. Hostrup, og der gik 28 minutter, så var der vand på slangerne ( Felsted var 20 minutter om det, og havde kun den halve vej - iflg. protokollen).
Denne kappestrid værnene imellem, har været en spore til hurtig indsats og er det stadig. I 1966 blev værnet alameret til Kruse snedkerværksted i Aabenraa, alarm kl 01.40 - slanger udlagt fra åen påVestvejen (ca. 1.100 m.) til brandstedet og vand på 2.08
Brandværns orkesteret
I 1934 startede man med musikøvelser hos A. Sørensen. Chr. Lunding havde tidligere fået overladt opgaven at skaffe instrumenter, og nu havde man 6 blæseinstrumenter, en stor og en lille tromme til at begynde med. To år efter, i april 1936, vedtager man at give et vederlag for undervisning og ledelse af musikken. dette vederlag skal betales ham, så snart der er penge i kassen.
Kaptajn
Vilhelm Petersen var værnets kaptajn til 1933. Derefter blev Frederik Eriksen kaptajn. Det var han til 1947. Herefter blev Peter Lausen kaptajn, og han blev på posten i 30 år. I 1976 afløstes han af Børge Mikkelsen, som i 1984 afløstes af Hans Lausen, som i 2001 er blevet afløst af sin søn Lars Lausen.
Det var i Peter Lausens tid som kaptajn, at værnet virkelig blev udbygget, Indtil 1955 var værnet selvfinancieret. I dette år blev det, som følge af udbygningen, anerkendt som "stor slukningshjælp" og dermed berettiget til refusion. Dette udgjorde 1,50 kr. pr. indbygger i den daværende Kliplev kommune. regnskabet balancerer dette år med 4.500 kr., så der var stadig en del, værnet selv måtte klare udgifterne til. Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev beløbet sat til 6 kr. pr. indbygger i slukningsområdet. Nu balancerede årsregnskabet med 20.000 kr. I den nye Lundtoft Kommune blev Peter Lausen den første brandinspektør. Han afløstes i 1975 af Richard Rossen, der igen afløstes af Even Christensen i 1983.
Alarmering
I 1941 måtte der et hestespand for sprøjten. Det var ellers normalt, at en vognmand kørte med sprøjten, men det var vanskeligt for vognmændene under krigen, da det kneb både med brændstof og dæk. I 1944 må værnet søge om brændstof til P-Lausens lastbil. I 1941 holdt politimesteren instruktion angående brandbomber, og en øvelsesaften aflystes p.gr.a. tørvegravning. Brandhornenes anbringelse drøftes ved samme lejlighed, da man var utilfreds med alarmeringen. Telefonopkald vedtages først i 1944, og først i 1952 ansøges kommunen om en elektrisk sirene. Senere igen indføres der alarm pr. "bipper", dvs. at hver mand har en slags personsøger i lommen. I samme ombæring blev sirenen afskaffet til fordel for disse nye "bippere". Sirenen er dog senere genindført, dog således at den nu skal aktiveres fra brandstationen. I dag modtages der også alarmer direkte på "bipperene" fra de såkaldte ABA anlæg (Automatisk Brandalarmerings Anlæg), disse kan være monteret på virksomheder og institutioner. ABA anlægene reagerer meget hurtigt, men er desværre også skyld i en del unødvendige udrykninger, hvis anlæggene fx. bliver fejlbetjent.
Udrykningskøretøjer
Fra 1949 tales der meget om et udrykningskøretøj. Man har på det tidspunkt et gammelt lastbilmærke "International"-, der er stationeret på forsamlingsgården. Man får, først i 1954, fat i et C.F. køretøj, en Opel Blitz, fra København. Nu er "æ Sprøjthus" for lille, og man bygger ny brandstation i Lillegade 5. Denne indvies i 1955. I 1960 købes en brugt Land Rover til trækning af en ny påhængssprøjte - mærke Ford Zephyr, bygget af Meisner-Jensen.I 1967, ved værnets 40 års jubilæum, får man overrakt nøglen til en ny udrykningsvogn - en Austin opbygget af R. Petersen (karetmaget). Det var det første køretøj betalt af kommunen.
Værnets Austin blev i 1994 afløst af en ny automobilsprøjte. En flot Mercedes 913, m. pumpe, 2500 ltr. vand, 2 slangevinder etc. Den gode gamle Austin forblev dog i værnet, nu indrettet som miljøvogn. I 2000 blev kassen demonteret, hvorefter undervognen blev totalt renoveret og lakeret. Senere i 2001 blev førerhus og kasse også renoveret. "Stinne" som vi ynder at kalde vores gamle Austin, har den dag i dag kun kørt ca. 14.000 km.
I 2004 blev den gamle Austin udfaset til fordel for en Mercedes 409D hentet i Holland.
I 1969 købes en ny Land Rover, da Rinkenæs frivillige Barndværn ville købe den gamle. I 1972 bygger Chr. Tychsen frontpumpe på Land Roveren, så nu råder værnet over 4 pumper og 2 køretøjer. I 1975 kommer der så en tankvogn til. Den får den gamle Ford påhængssprøjte monteret. Man havde fået foræret en Bedford tankvogn af Esso, men Bedforden blev udskiftet med en Ford, hvorpå tanken blev monteret. Chr. Thychsen indlagde sig stor fortjeneste, sammen med flere andre, under opbygningen af denne tankvogn. Tankvognen viste straks sine gode egenskaber ved markbrande, som der dette år var usædvanlig mange af.
Tankvognen blev senere udskiftet med en Volvo med 6.000 ltr. vand. Også dette køretøj blev opbygget ved egen frivillig arbejdskraft. I 1999 blev der igen anskaffet ny tankbil. denne gang blev det en funklende ny Mercedes 1824 med en firkantet tank påbygget. Dette arbejde er udført af Ringe Karosserifabrik, i nært samarbejde med værnets mange frivillige hænder.
Sidenhen er vognparken udvidet med en Mazda bus med plads til 9 personer samt
en skiltevogn til brug ved færdselsuheld mm.